Vild med dans
Der er matematik i alt.
Lige så sikkert som blæksprutten Paul kunne forudse vinderen af VM, har vi - med hjælp fra matematik - forudset hvem der vinder Vild med Dans 2014!
Vinderne af Vild med dans 2014 bliver Sara Maria og Silas!
Hvordan har vi gjort det?
Vores første udgangspunkt er, at vi vil vide, om pointudviklingen for vinderne fra 2009-2013 tegner et mønster for, hvordan en vinders pointudvikling generelt ser ud. Og derefter sammenligner vi de to finaledeltageres pointudvikling med dette gennemsnit. Så får vi et diagram, der ser sådan ud (SS står for Sara Maria og Silas, mens JC står for Johannes og Claudia):
Konklusion: Pointudviklingen for parrene kan ikke umiddelbart sige noget om, hvem vinderen af Vild med Dans 2014 bliver, da der er ikke er nogen tydelig lighed mellem udviklingen af point for de to finalepar og tidligere års vinderes pointudvikling.
Hvad med om vi opstillede kriterier?
Alternativt kan vi bruge tidligere år vinderes karaktertræk (f.eks. hårfarve, alder o.lign) til at opdage nogle karakteristika, som vindere af Vild med dans besidder. Derefter kan vi sammenholde de to finalepars karaktertræk med vores konklusioner for at se om der er sammenfald.
De typiske karaktertræk har vi opstillet her:
1.plads:
- Mand eller kvinde
- Sportsverden
- Mellemblond hårfarve
- 29,2 år
- Har 5,7 bogstaver i sit fornavn
2.plads:
- Mand eller kvinde
- Skuespiller
- Lys/mellemblond hårfarve
- 33,6 år
- Har 5,2 bogstaver i sit fornavn
En typisk Vild med Dans-vinder vil altså se sådan ud:
Der er dog ingen af de to nuværende finalepar, som ligner ovenstående.. Derfor må vi prøve at finde en ny metode.
Vi har udpeget vindere på baggrund af profession
Vi kan se, at 100% af de deltagende vejrværter, som har været i finalen har vundet Vild med Dans. Derimod har bare 50% af de deltagende skuespillere, som har været i finalen, vundet konkurrencen.
Ud fra dette konkluderer vi, at Sara Maria og Silas vinder Vild med Dans 2014. Tillykke til dem på forhånd.