Julekalender 2023

Velkommen til Matematikcenters julekalender 2023! Igen i år lægger vi en adventskonkurrence op hver søndag i advent. Du kan både se konkurrencerne her og på vores Instagram - og hvis du vil deltage i konkurrencerne, skal du ind og kommentere på Instagram. Der er en ny præmie på højkant hver uge. Under hver konkurrence vil der også komme et hint op, så følg endelig med her på siden!

Fjerde søndag i advent

Glædelig jul! Selvom den fjerde søndag i advent i år falder på juleaftensdag, er der stadig en adventskonkurrence at løse. Kan du gennemskue mønsteret i hvordan træerne er pyntet med tal? Du kan scrolle videre for et hint, eller klikke på billedet for at blive sendt over på vores Instagram, hvor du kan deltage i konkurrencen.

Hint

Husk, at mønsteret du finder, skal passe på alle træerne!

Løsning

Det manglende tal er selvfølgelig 24. Rigtig glædelig jul, og tak for at have kigget med!

Tredje søndag i advent

Den tredje opgave handler om trekanter og vinkler. Kan du regne dig frem til hvor stor vinkel y er? Når du har svaret, kan du gå ind på vores Instagram ved at klikke på billedet, og deltage i konkurrencen. Du kan også kigge med herunder, hvis du vil have et hint.

Hint

Opgaven forudsætter at man ved, hvad vinkelsummen i en trekant er, og hvilken vinkel en ret linje svarer til. Det gør du nu! Held og lykke.

Løsning

Vinkel y er 80°. Du kan læse mere om trekander og vinkler ved at klikke her.

Anden søndag i advent

Hvis du har prøvet at spille Mastermind, så ved du præcis hvordan du skal gå til årets anden adventskonkurrence. Kan du hjælpe julemanden med at finde koden, som nissen har sat på kanen? Når du har et bud på en løsning, kan du gå ind på vores Instagram ved at klikke på billedet, og deltage i konkurrencen. Du kan også scrolle videre, og se et hint.

Hint

Snemanden har heldigvis også et hint til denne opgave. Held og lykke!

Løsning

Den eneste kombination der passer med alle nissens hints, er 256. 

Første søndag i advent

I den første konkurrence gælder det om at være god til at tælle - eller til at finde et mønster! Kan du komme frem til, hvor mange 4-taller, der er på de 100 døre? Når du har svaret, kan du klikke ind på vores Instagram ved at trykke på billedet, og deltage i konkurrencen. Eller du kan scrolle lidt videre, og se et hint.

Hint

Snemanden har givet et hint til den første konkurrence. Husk, at få alle 4-tallerne med, når du tæller!

Løsning

Der er altså 20 4-taller i alt på de 100 døre. Fik du dem alle med?

Har du et spørgsmål, du vil stille om Julekalender 2023? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!