Fastelavnsboller
Boller op, boller ned, boller i min mave...
Nu er det endelig blevet fastelavn igen, og dermed er det tid til at klæde sig ud, slå katten af tønden og spise masser af fastelavnsboller.
Det lækreste er selvfølgelig fyldet i bollen, uanset om det er flødeskum, syltetøj eller kagecreme. Så hvordan kan man få mest af det gode fyld? Vi har undersøgt, hvilken type fastelavnsbolle, der indeholder mest fyld i forhold til bollen (ud fra vægt), og vi kan konkludere, at det er fastelavnsbollen med flødeskum.
Sådan har vi regnet det ud:
Vi vejede tre typer af fastelavnsboller:
Bolle nr. 1 var en bolle, der var bagt med creme inden i.
Bolle nr. 2 var af typen med hul i midten, hvor der var syltetøj.
Bolle nr. 3 var en bagt bolle, der var blevet skåret over og fyldt med hindbærskum.
Vi vejede først hele bollen, hvorefter vi skrabede fyldet ud og vejede bollen uden fyld. Se, hvordan vi gjorde med bolle nr. 3 i videoen.
Ved at trække de to tal fra hinanden kan vi finde fyldets vægt:
totalvægt - bollens vægt = fyldets vægt
Resultatet ses i skemaet:
Vægt, total | Vægt, bolle | Vægt, fyld | |
Bolle nr. 1 | 106 g | 98 g | 106 g - 98 g = 8 g |
Bolle nr. 2 | 103 g | 84 g | 103 g - 84 g = 19 g |
Bolle nr. 3 | 157 g | 111 g | 157 g - 111 g = 46 g |
I hvilken bolle udgør fyldet den største del af fastelavnsbollens vægt?
Vi kan se, at bolle nr. 3 har mest fyld pr. bolle, men det er også den tungeste bolle. For at kunne sammenligne boller af forskellig vægt, omregner vi vores målinger til procent. Vi finder altså ud af, hvor stor en procentdel af bollens vægt, der udgøres af fyldet:
$$\frac{\mathrm{vægt \ af \ fyld}}{\mathrm{totalvægt}} \cdot 100 \% = \%\mathrm{-del\ fyld}$$
Bolle 1: $$\frac{8\mathrm{g}}{106\mathrm{g}} \cdot 100 \% = 7,55 \%\mathrm{ \ fyld}$$
Bolle 2: $$\frac{19\mathrm{g}}{103\mathrm{g}} \cdot 100 \% = 18,4 \% \mathrm{ \ fyld}$$
Bolle 3: $$\frac{46\mathrm{g}}{157\mathrm{g}} \cdot 100 \% = 29,3 \% \mathrm{ \ fyld}$$
Det er altså også bolle nr. 3, der har den største andel af fyld. Derfor skal man vælge den, hvis man skal vælge en fastelavnsbolle, og man gerne vil have meget fyld. Til gengæld er det også den tungeste og mest massive bolle, så det kan måske svært at spise mere end én.