Tøjsammensætning

Det er blevet tid til at kigge i garderoben. Ofte synes du ikke, at du har nok forskelligt tøj. Men hvis du sammensætter dit tøj på kryds og tværs mellem bukser, T-shirts og sko, så får du mange forskellige sæt ud af ganske få stykker tøj.

Lad os sige du finder 8 par bukser, 18 T-shirts og 5 par sko i din garderobe. Så har du faktisk nok til at have et nyt sæt tøj på i næsten to år!

Til at udregne dette bruges multiplikationsprincippet, også omtalt som både og princippet - du skal både have bukser, t-shirt og sko på. For hvert par bukser, så har du 18 muligheder for at vælge en T-shirt, og derudover skal du også vælge mellem 5 par sko.

Det kan man udregne ved: \(8\cdot 18 \cdot 5 = 720 \) forskellige outfits. Det er altså næsten det antal dage der er på to år, som er 730 dage.

Husk det, næste gang du synes, du har lidt tøj i din garderobe.

Du kan klikke videre her, for at læse mere om kombinatorik og multiplikationsprincippet.

Har du et spørgsmål, du vil stille om Tøjsammensætning? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!