Val T med bus eller fly?
Hvis du går på gymnasiet, så kan det være du skal afsted til Val Thorens i uge 7 med dine venner, ligesom et hav af andre gymnasieelever fra alle landets gymnasier.
De fleste kører fra Danmark til Val Thorens i Frankrig i bus, hvilket tager mellem 19 og 24 timer, meget afhængig af trafik, vejr mm.
Bussen er den billigste måde at komme frem og tilbage, hvilket for mange er det mest attraktive, når man går i gymnasiet og måske ikke har en anden indtægt end SU. Alligevel er der måske nogen, som ikke kan udholde tanken om næsten et døgn klemt inde i en bus. Derfor vælger de måske at hoppe på et fly, som dog er dyrere.
Udgifter | Pris |
Bus | 4.795kr. |
Fly | 6.395kr. |
Skileje - Bronze | 650kr. |
Skileje - Guld | 1.080kr. |
Det er altså 1600kr. dyrere, at flyve til Val Thorens, end det er hvis man tager bussen. Til gengæld så sparer man en masse tid.
Tid er penge, og penge er fadøl
Vi kender alle udtrykket "tid er penge". Hvis vi gør os den antagelse, hvad sparer man så egentlig ved busturen?
Faktisk bruger man op til 18 timer mere på transport med bussen. Hvis man nu havde et job ved siden af skolen, så ville man kunne tjene ca. 1788kr. på 18 timer, og så ville det faktisk være en bedre forretning, at flyve på skitur. Brugte man de tjente penge på at betale flyprisen, ville de resterende 188kr. kunne udløse 3 iskolde fadøl på de franske after ski barer.
Hvis man er en mere sparsommelig type, så har man sparet pengene op på forhånd, og så har man lige pludselig 1788kr., som selvfølgelig også kan bruges på fadøl, faktisk hele 35 fadøl.
Skiløbet i fokus
Er man mere for at ramme de franske pister, måske endda off-pisten eller fun-parken, så kunne man bruge sine hårdt indtjente penge på nogle af de mange tilbud Ecárt har: off-pistecamp, freestylecamp og stilforbedringscamp, som alle koster 200kr. Er man en ægte skihaj, så er "bronze"-skiene ikke nok. Den store skipakke, Guldpakken, skal selvfølgelig med til den nette pris af 1080kr.
Køber man det hele, så har man stadig råd til 15 fadøl, hvilket nok ikke er så tosset når man har 18 timers mere skiferie at gøre godt med!
Har man ikke et studiejob, men bare 18 timer mere at gøre godt med kan man f.eks. se alle Ringenes Herre filmene to gange, eller man kan cykle til Hamborg.
Sådan har vi regnet
Er man fyldt 18 år og har et job i et supermarked tjener man ca. 108kr. i timen. Sparer man 18 timer på en flytur, kan man, efter arbejdsmarkedsbidrag er betalt, tjene
$$ 18 \, \mathrm{timer} \cdot 108 \mathrm{kr./timen} \cdot 0,92 = 1788\, \mathrm{kr.}$$
Er man interesseret i fadøl kan 18 timers løn blive til
$$ \frac{1788\, \mathrm{kr.}}{50\, \mathrm{kr./fadøl}} \approx 35 fadøl $$
Merpris for den store skipakke, guldpakken, og skicamps
$$ 1080 \, \mathrm{kr./guldpakke} - 650 \, \mathrm{kr./bronzepakke} \\ + 200 \, \mathrm{kr/camp} \cdot 3 \mathrm{camp} = \frac{1030 \, \mathrm{kr.}}{50 \, \mathrm{kr./fadøl}} \approx 15 \, \mathrm{fadøl} $$
Kilder:
Nærum Gymnasiums Val Thorens skitur - Ecárt
Google Maps - KBH til Hamborg