NCC smelter Oslos sne om til rent fjordvand
Et flydende snesmelteanlæg
I Norge falder der, som de fleste nok har lagt mærke til, mere sne end i Danmark. I Danmark er det ofte nok at salte vejene. Men i Norge falder der så meget sne, at salt ikke er nok, og sneplovene efterlader store bunker sne, der fylder i gadebilledet. I hovedstaden Oslo har store problemer med at komme af med snebunkerne.
For at løse sne-problemet i Oslo, udviklede NCC's chefingeniør Terje Myrhaug et flydende snesmelteanlæg, der ligger til kaj i Oslo havn. Anlægget kan smelte store mængder sne på kort tid og samtidig rense sneen for skidt og snavs, der ikke er godt for miljøet. Det rensede smeltevandet udledes til sidst i Oslofjorden.
Anlægget fungerer ved, at vand fra havnebassinet pumpes op fra 23m dybde, hvor vandtemperaturen er varmere end ved overfladen. Vandet fra bunden af havnebassinet blandes med sneen, så den smelter.
Ved temperaturer omkring 4 grader kan anlægget smelte \( 500 \, m^3\) sne pr. time. Er temperaturen omkring 9 grader, fordobles kapaciteten af anlægget til \(1000 \, m^3 \) sne pr. time.
Fordi anlægget udnytter vandet fra havnen, bruges der ikke energi på at varme sneen op. På grund af anlæggets centrale placering midt i Oslo, slipper byen for at køre sneen ud af byen. Samlet set, er snesmeltningsanlægget derfor en bæredygtig og energisparende løsning på Oslos sne-problem.
Sne til vand
Sne fylder cirka 10 gange så meget som vand. Men da sneens volumen afhænger af temperaturen, er dette udsagn en sandhed med modifikationer: Er det meget koldt, er der meget lidt fugt i sneen. Er det varmere, er mere fugt.
Tænk på en snebold, der er lavet af tung sne, næsten slud. Den vejer mere end frostsne, som er som støv.
Hvis sneen er tung, er den tættere på at fylde det samme som vand. Februar er den koldeste måned i Oslo. Her er gennemsnitstemperaturen \( 3.7^\circ \). Ved den temperatur, fylder sneen ikke 10 gange mere end vand. Her er forholdet tættere på 5:1.
Mængden af sne, som NCCs snesmelteanlæg S/S Terje smelter varierer med nedbørsmængden. Vi vil se på, hvor meget renset smeltevand anlægget har ledt ud i Oslo havn. Derfor er vi nødt til at vide, hvor meget sne det har smeltet, siden det blev taget i brug i 2011.
I vinteren 2012/2013 smeltede anlægget \( 102820 m^3 \) sne. Den travleste vinter bød på \( 107000m^3\) sne og den sløveste på \( 10000m^3\) sne.
Vi antager, at S/S Terje i gennemsnit smelter \( 85 000m^3 \) sne i løbet af en sæson. Anlægget har været i drift siden 2011, altså syv sæsoner.
$$ 7 \cdot 85 000m^3 = 595000m^3 $$
Vi bestemte tidligere, at forholdet mellem sne og vand i Oslo er 5:1. Vi kan derfor dividere med fem,
$$ \frac{595000m^3}{5} = 119000m^3 $$
Anlægget har altså smeltet og ledt \( 119000m^3 \) vand ud i Oslo havn. Det vil vi omskrive fra kubikmeter til liter:
Vands densitet er omkring \( 1 \frac{g}{cm^3} \), fordi densitet afhænger af temperatur. En kubikmeter er \( 100cm \) på alle leder, så
$$ 100cm \cdot 100cm \cdot 100cm = 1000000cm^3 $$
Fra vands densitet får vi derfor, at én kubikmeter vand vejer
$$ \frac{1000000cm^3}{1\frac{g}{cm^3}} = \frac{1000000g}{1000\frac{g}{L}} = 10000 L $$
Nu kan vi regne ud, hvor mange liter vand, der er blevet renset og ført ud i Oslo havn,
$$ 119000m^3\cdot 10000\frac{L}{m^3} = 1 190 000 000L $$
Over en milliard liter vand er den smeltede sne blevet til.
Grunden til, at vi omregnede fra kubikmeter til liter er, at Matematikcenter i en quiz fra 2017 lagde mærke til, at mange havde svært ved at regne ud, hvor mange liter vand der er i en kubikmeter. Også flere danske politikere havde problemer ved samme spørgsmål.
Læs historien TV2 skrev.
Hvis du har mod på det, så prøv kræfter med vores nye quiz!
Fotos fra NCC Norge.
Entreprenørvirksomheden NCC har siden 2015 været Matematikcenters hovedsponsor. I Matematikcenter arbejder vi for at skabe begejstring og bedre forståelse for matematik og naturvidenskab blandt børn og unge. Gennem samarbejdet med NCC viser vi potentialet i en erhvervsrettet eller teknisk uddannelse.