Sammensatte funktioner
Hvis man har to (eller flere) funktioner, kan man sætte dem sammen. At sætte funktioner sammen vil sige, at man først kommer sin x-værdi ind i den ene funktion. Det resultat man så når frem til kommer man så ind i den anden funktion. Den funktion, man først bruger, kalder man den indre funktion, mens nummer to kaldes den ydre funktion.
Tænk på et tal, læg 3 til. Gang resultatet med 2.
Her er den indre funktion
f(x)=x+3
mens den ydre funktion er
g(x)=2x
Hvis vi havde tænkt på tallet 4, skulle vi altså først komme det ind i f.
f(4)=4+3=7
Dette resultat, skulle vi så komme ind på x's plads i g.
g(7)=2⋅7=14
I stedet for at gøre det af to omgange som ovenfor, så kan man spare tid og gøre det i én omgang. Det vi gjorde var jo at komme x ind i f, og så komme resultatet (dvs. f(x)) ind i g. Skrevet i en omgang g(f(x)). Man kommer altså f(x) ind på x's plads i g. Med eksemplet ovenfor svarer det til:
g(f(x))=2f(x)=2(x+3)=2x+6
Altså har vi fundet en forskrift for den sammensatte funktion g(f(x)). Man kan sætte sit x direkte ind her, og så slipper man for at gøre det af to omgange som ovenfor.
Vi tjekker, at vi får samme resultat som før ved at sætte 4 ind:
g(f(4))=2⋅4+6=8+6=14
Man skal holde tungen lige i munden, for det er ikke ligegyldigt, hvilken funktion der er indre og ydre. Hvis vi f.eks. havde gjort det i den anden rækkefølge ovenfor ville vi få
f(g(x))=g(x)+3=2x+3
Bolle-notationen
For at undgå de mange parenteser, som opstår ved sammensatte funktioner, bruger man en anden notation kaldet for bolle-notation.
f(g(x))=(f∘g)(x)
Man læser det som "f bolle g af x", og man kan sige, at man "boller funktionen f med funktionen g".
Hvis
f(x)=√xogg(x)=3x
så er
(f∘g)(x)=f(g(x))=√g(x)=√3x
(g∘f)(x)=g(f(x))=3f(x)=3√x
Hvis
f(x)=2x+1ogg(x)=x2
så er
(f∘g)(x)=f(g(x))=2g(x)+1=2x2+1
(g∘f)(x)=g(f(x))=(f(x))2=(2x+1)2=4x2+1+4x
Man kan også sætte sin funktion sammen med sig selv.
Hvis
f(x)=2x3
så er
(f∘f)(x)=f(f(x))=2f(x)3=2(2x3)3=2(23x9)=16x9