Sproget i matematik

På denne side kan du læse om nogle af de særlige sproglige udfordringer, som dit barn kan støde på i matematik. Til sidst på siden finder du en række konkrete råd til at få sproget og matematik med ind i hverdagen.

Som forælder spiller du en særlig rolle i dit barns udvikling. I skolen møder dit barn nogle udfordringer i matematik, som du kan være med til at gøre lettere at overkomme. Matematik er omgivet af ord og sætninger, der kan være svære at forstå og derfor er du som forælder en uundværlig sproglig støtte.

Hverdagsord og matematikord

I matematik skal dit barn ikke blot lære at regne. En stor del af matematik handler også om at lære nye ord. For eksempel skal dit barn lære hvad et kvadrat er og kunne give en helt klar beskrivelse af ordet. Ordet kvadrat kalder vi et matematisk fagbegreb fordi det er et begreb i faget.

Det er lærerens opgave, at dit barn lærer matematikkens fagbegreber, men du kan hjælpe læreren og dit barn rigtig meget. Når børn skal lære, hvad et kvadrat er, så kan de støde på forklaringer som f.eks.:

I et kvadrat er alle sider er lige lange og alle vinkler rette. Måske kender I ordet kvadratmeter fra når man taler om hvor stor ens bolig er.

I denne forklaring bruges mange ord, der ikke stammer fra matematik. For eksempel alle sider er lige lange, men det er ikke sikkert at børnene ved, at lige lange betyder, at siderne har samme længde. Desuden er det ikke sikkert at børnene ved, hvad bolig betyder.

Dit barn vil altså have lettere ved at forstå matematikundervisningen, hvis de kender mange ord fra deres hverdag. Disse ord kalder vi hverdagsord.

Herunder er vist eksempler på ord som dit barn kunne møde, når de skal lære om geometri i matematik. Det er fagordene som dit barn skal lære i matematiktimen, men dit barn er ofte afhængig af at kende hverdagsordene på forhånd.

Fagord	Hverdagsord
Areal, radius, omkreds, vinkel, stump, spids, parallelogram, trapez, cirkel, trekant, firkant, rombe, modstående, ligesidet, ligebenet, ligedannede, kongruente	Længde, ret, dække, linje, længere, kortere, parallel, spejle, flytte, lige, forstørre, formindske, rund, spids, lang, kort, stor, lille, bred, smal, høj, lav, tynd, tyk, modsat, kant, hjørne, side, flad, streg

Nogle af ordene er både i den ene og den anden kategori. Disse ord kaldes gråzone-ord og er særligt vigtige. Hovedreglen er, at dit barn står godt, hvis det både kan forstå og selv bruge mange forskellige ord.

Matematik som genre

Når børn læser og skriver tekster i danskfaget, arbejder de med forskellige genrer og særlige genretræk - altså sproglige kendetegn, der gør, at vi kan genkende en genre. Eksempelvis indeholder gysere nogle særlige ord, der skal gøre historierne uhyggelige. Tekster i matematik er ligeledes en særlig genre som børn ikke støder på ret mange andre steder i hverdagen. Derfor kan det være særligt vanskeligt at forstå tekster i matematik - også selvom børnene har godt styr på udregningerne og problemløsningen. I dette afsnit vil vi uddybe nogle af de særlige genretræk, der er i matematik, hvor du som forældre kan hjælpe dit barn.

Bydeform

Rigtig mange matematikopgaver er formuleret meget kort og præcist. Det betyder bl.a., at man ikke skriver “Du skal tegne en firkant”, men i stedet skriver “Tegn en firkant”. Det er ikke ret ofte, at vi i dagligdagen benytter denne korte form, bydeform. Derfor kan nogle børn have svært ved at forstå ord i bydeform, fordi det står på en måde, de ikke er vant til at høre eller læse.

Som forældre kan du hjælpe dit barn med matematikopgaverne ved at få dit barn til at læse opgaven højt og genfortælle med deres egne ord, hvad opgaven går ud på. Her kan du hjælpe med at oversætte de mærkelige ord i bydeform som ‘Vis’, ‘Tegn’, ‘Beskriv’, ‘Udregn’ til hverdagssprog.

Lange sætninger

Nogle gange har man brug for at kunne fortælle mange ting i én sætning. Et eksempel på en sætning, der forklarer meget på én gang er:

$$ \underbrace{\text{Den store tyr med de skæve horn}}_\text{Nominalgruppe} \hspace{0.2cm} \text{løber stærkt.} $$

Sætningen fortæller os ikke kun, at der er tale om en tyr, men om en stor tyr med skæve horn. Sætningens første mange ord fortæller tilsammen noget om tyren og denne type sætning kalder man en nominalgruppe.

I matematik har vi ofte brug for at kunne fortælle meget med få ord, og derfor er der ofte meget lange nominalgrupper.

Tre eksempler på opgaver med lange nominalgrupper er:

1. Beregn arealet af et kvadrat med sidelængden 6.

2. Find summen af tre på hinanden følgende tal, hvor mindst et af tallene er større end 100.

3. Kig på tabellen og aflæs temperaturen på den dag i ugen, hvor det er koldest.

Dag	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag	Lørdag	Søndag
Temperatur	4°	7°	0°	-3°	5°	2°	3°

Det kan være svært for dit barn (og selv for os som voksne) at holde styr på hvad sådanne opgaver går ud på, men det er vigtigt at skelne vanskelighederne med sproget fra vanskelighederne med matematikken. Det ville være synd, hvis dit barn tror, at det har svært ved matematik, hvis det slet ikke er tilfældet.

Nominaliseringer (når udsagnsord bliver til navneord)

Fordi man i matematik gerne vil sige meget med få ord, så ændrer man nogle gange hele sætninger til enkelte ord. Det gør vi fx når vi taler om ’en tegning’. En tegning er det, der kommer ud af at nogen har tegnet noget, men selvom det er en handling at tegne noget, så skriver vi det som et enkelt ord. Eller i stedet for at skrive ’papkassen er blevet foldet ud’, så skriver man ofte ’papkassens udfoldning’ om den flade figur, der opstår når en papkasse foldes ud.

At oversætte en handling til en ting kaldes en nominalisering.  I matematik er det fx ord som ‘udfoldning’, ‘flytning’, ‘drejning’, ‘forskydning’, ‘tegning’ og ‘stigning’.

Nogle børn kan have svært ved at forstå, at disse ord er noget, hvor nogen har gjort noget. Der ligger nemlig ret meget viden gemt i en ‘udfoldning’.

Hvad kan man gøre som forælder?

Som forælder har du mange muligheder for at hjælpe dit barn med sproget. Det vigtigste er at dit barn selv er aktiv og selv bruger sproget. I artiklen "start en samtale med dit barn" kan du læse om, hvordan du kan starte nogle gode samtaler med dit barn. I artiklen "matematik i hjemmet" kan du få idéer til ting I kan lave derhjemme.