Matematikundervisning i dag

Oplever du som forælder, at det ind imellem kan være forvirrende at holde styr på, hvad dit barn egentligt lærer og skal kunne i matematikundervisningen? Hvordan adskiller det sig fra det, du selv lærte i matematiktimerne og hvordan kan du hjælpe dit barn?

Heldigvis er det ikke din opgave at kende alle detaljerne, men det kan være rart for dig at få et overblik - derfor har vi skrevet denne artikel.

Matematikundervisning med fokus på færdigheder, blev før i tiden kaldt regning. Et par eksempler på regning er at kunne lægge to brøker sammen, at kunne gange to tal, eller at kunne trække tal fra hinanden. De helt grundlæggende færdigheder er stadig en del af undervisningen, men tilgangen til disse er meget anderledes. I dag handler matematik om meget mere. Dit barn skal blandt andet lære:

• At bruge IT
• At argumentere
• At løse problemer
• Mange begreber og definitioner

Hvordan skal børn regne i dag?

Før i tiden brugte man lang tid på at lære metoder til f.eks. at trække to tal fra hinanden. Mange voksne har lært nogle helt bestemte metoder til at løse hver type regnestykke. Måske kan du huske denne metode:

Det var ikke så vigtigt, om man forstod metoden - man skulle bare kunne bruge den. Fordi de fleste har en lommeregner på sig konstant, er den slags metoder ikke nødvendigt på samme måde længere. Det betyder, at matematikundervisningen har ændret sig.

I dag er der større fokus på, at dit barn forstår, hvorfor og hvordan metoderne virker - det er vigtigere, end at de bruger én bestemt metode. Derfor vil du til tider opleve, at dit barn løser regnestykker på en anden måde, end du selv har lært det. Det er slet ikke sikkert, at disse nye metoder er hurtigere, end den metode du selv har lært - men det er heller ikke formålet. Formålet er at forstå, hvorfor det virker - frem for at kunne lave mange regnestykker hurtigt.

Overslag

En vigtig del af undervisningen i dag handler om overslag. Et overslag er et cirka bud på, hvad resultatet af et regnestykke er. Dit barn skal kunne forholde sig kritisk til det resultat, deres lommeregner spytter ud. De skal kunne forholde sig til, at 12*7 er mere end 70, men mindre end 90. De skal også kunne regne det præcise tal uden brug af lommeregner, men her må det gerne tage lidt mere tid.

Hvordan kan du hjælpe?

Det kan være frustrerende, at du ikke kender den metode, dit barn benytter - og rigtig mange voksne får lyst til at lære sit barn den metode, de selv forstår. Det kan sagtens være, at dit barn kan bruge din metode. Men husk, at selvom dit barn kan bruge metoden, er det ikke sikkert, at de forstår den. Der kan opstå unødige konflikter omkring lektier, hvis dit barn bliver forvirret.

Prøv derfor i første omgang at spørge ind til, hvordan dit barn løser regnestykkerne. Få dem til at forklare dig, hvordan de tænker og hvordan de skriver det ned. Du kan hjælpe dit barn med at holde fokus, at holde styr på sine udregninger og stille uddybende spørgsmål (‘Hvorfor skriver du det tal der?’ ‘Hvordan vidste du, at det gav det?’ ‘Hvad har du fundet ud af nu?’). Selvom du ikke nødvendigvis forstår dit barns metode, så er din hjælp stadig uvurderlig.

Hvis dit barn er mere interesseret

Måske er dit barn interesseret i den metode, du bruger når du regner til dagligt. I så fald kan I prøve, at løse regnestykker på din måde og se, om I får samme resultat. Bagefter kan I tale om, at det er sejt, at man får samme resultat, selvom man gør det på helt forskellige måder!

I kan også kigge sammen i dit barns matematikbog og se om der er forskellige metoder i den.

Mange begreber og definitioner

Udover at regne, skal dit barn også lære mange nye ord og tegn. Nogle eksempler på disse er:

Dit barn skal kunne genkende og navngive en firkant, og på sigt også kunne forklare, at et kvadrat er en firkant, hvor alle sider er lige lange og alle vinkler er 90°. Selv det at genkende den lille cirkel i 90° som ’grader’, er en del af det, dit barn skal lære i matematik. Mange af ordene er almindelig viden for voksne, og som forælder er du derfor en uundværlig ressource. Det gør ikke noget, hvis du er i tvivl om navnene - det vigtigste er at du udtrykker nysgerrighed. Husk at sproget i matematik kan være vanskeligt. Det kan du læse mere om her. 

Digitale hjælpemidler

I takt med at det bliver mere almindeligt, at skoleelever bruger computere som redskab, er der også dukket matematik-programmer op. Der er overordnet tre typer programmer, eleverne skal lære: geometriprogrammer, regnearksprogrammer og CAS-programmer. De tre typer bliver beskrevet nedenfor. Men inden vi når så langt, kommer nogle pointer omkring brugen af de digitale hjælpemidler.

Du behøver ikke være ekspert

Der er mange forældre, for hvem disse matematikprogrammer er helt nye. Og i modsætning til dit barn, så er der ikke nogen, der underviser dig i at bruge dem. Der er altså ikke nogen, der forventer, at du er ekspert. Ofte kan du som forælder stadig hjælpe dit barn og støtte op om brugen af programmerne. Træk på de ressourcer, du selv har, og hvis det er muligt, så lad dit barn få adgang til en computer derhjemme. Lær dit barn at søge hjælp på nettet eller sæt jer sammen og find videoer på YouTube, der kan hjælpe jer med at forstå programmerne. Så lærer dit barn, at YouTube er meget mere end en platform for underholdning.

Spørg nysgerrigt ind til dit barns brug af programmerne. Bed dem forklare, hvad det er de bruger programmerne til, ros dit barn for det, de kan og støt dit barn, når de møder modstand.

Digitale hjælpemidler i 4. klasse

Her kommer et eksempel på undervisning, med digitale hjælpemidler:

En 4. klasse skal arbejde med formler for omkreds og areal af kvadrater.

Her kan et geometriprogram være godt til at understøtte børnenes forståelse. De vil kunne tegne kvadrater i mange størrelser - og endda ændre størrelsen ved at trække i kvadratets hjørner i stedet for at tegne et nyt kvadrat. Med programmet kan dit barn hurtigt tegne mange figurer. De vil også kunne få programmet til at udregne og skrive kvadratets sidelængde, omkreds og areal.

Dermed vil de kunne undersøge mange kvadrater. De kan også skrive målene ind i en tabel, for at undersøge dem og forsøge at finde sammenhænge. Det er en måde at lade børnene arbejde undersøgende med de tre begreber - sidelængde, omkreds og areal. Børnene arbejder på egen hånd, i stedet for at få en formel, som de lærer udenad.

Program-ordbog

Her er en lille ordbog til de mest almindelige programmer i folkeskolen:

Dynamisk geometri (GeoGebra, Geometer)

Dynamiske geometriprogrammer bruges til at lave geometriske konstruktioner og beregne geometriske egenskaber (fx længde og areal). Det kan også bruges til at tegne grafer for funktioner, løse simple ligninger og lave regression på datapunkter.

Regneark (Excel, Google Sheets)

Regneark kan bruges til at arbejde med data og formler. Det er programmer som Microsoft Excel eller Google Sheets. Det benyttes ofte til at lave statistik eller til at bruge fx økonomiske formler til at lave grafer over renteudvikling.

CAS (TI-Nspire CAS, MatematiKan, WordMat, Maple, CalcMe, GeoGebra)

CAS står for Computer Algebra System og er programmer, der kan arbejde med variable, formler og symbolske repræsentationer. Programmerne kan fx løse ligninger, producere grafer og statistiske diagrammer. CAS-programmer, der er målrettet folkeskolen og gymnasiet indeholder ofte også tekstredigering, hvilket gør at man kan opstille opgavebesvarelser hvor man både har beregninger og ledsagende tekster.