Overgangen fra 3. til 4. klasse

I denne artikel kan du læse om, hvorfor overgangen fra 3. til 4. klasser er noget helt specielt og, hvordan du som forælder kan hjælpe med at gøre overgangen lettere.

Dit barn skal måske snart begynde i 4. klasse, og måske har du ikke tænkt så meget over det, men faktisk er det en særlig ting. Du tænker måske mest på overgange som noget fra børnehave til skole eller fra skole til ungdomsuddannelse, men overgangen fra 3. til 4. klasse er også en speciel overgang. På nogle skoler går dit barn fra indskolingen til mellemtrinnet, mens andre skoler kun har to afdelinger og skiftet dermed ligger senere. Måske skal dit barn endda skifte lærere. De fleste steder går dit barn også fra at gå på fritidshjem til at gå i klub, og derfor er der også store ændringer udenfor skoletiden. Dit barns lærere og pædagoger er ofte nogen som dit barn finder tryghed hos, både fagligt og socialt. Man kan sammenligne det med, når vi som voksne skal have ny leder. Det kan betyde store forandringer på arbejdspladsen.
At begynde i 4. klasse kan altså betyde forandringer for dit barn. På nogle skoler skifter eleverne også lokaler, når de kommer på mellemtrinnet, så de skal gå side om side med 5. og 6. klasse. Det betyder, at de pludselig går fra at være ’de store’ til igen at være ’de små’.

Læse for at lære

Udover de strukturelle ændringer, sker der også et skifte i de faglige forventninger til dit barn. Populært sagt overgår dit barn fra at skulle lære at læse til at skulle læse for at lære. Læsning bliver altså en meget vigtig del af alle fag i skolen. Dit barn skal læse om historie, læse om religion, læse om matematik og læse bøger i dansk. Dit barn bliver altså gradvist mere og mere afhængigt af at kunne læse og forstå tekster. Man kan ofte se forandringen helt konkret i matematikbøgerne, hvor mængden af tekst pludselig stiger drastisk.

Ændring i matematikbogen
De fleste bogsystemer, der bliver brugt i matematik, ændrer sig markant i 4. klasse. Indtil nu har eleverne haft en bog, man måtte skrive i og der har været mange billeder i bøgerne - til gengæld har der ikke været så meget tekst.

I 4. klasse skifter de fleste matematikbøger til at være grundbøger, hvor bogen går i arv fra år til år (ligesom læsebogen har været i de små klasser). Det betyder også, at siderne i matematikbogen får mere tekst, for nu skal der ikke længere være plads til at skrive svarene i bogen. Nu får børnene i stedet et kladdehæfte, hvor de skal skrive deres opgaver.
Når man skal skrive i et kladdehæfte, er der en forventning om, at man skal skrive sine udregninger - de såkaldte mellemregninger - ned. Det er nyt for de fleste elever, da det ikke er noget, bøgerne i matematik har trænet meget tidligere.

Dette store skift i matematikbogen betyder, at rigtig mange børn føler, at matematik pludselig bliver et nyt fag, når de kommer i 4. klasse. Og dem der var dygtige til at regne og komme frem til et svar, er måske ikke nødvendigvis dygtige til at skrive ned, hvordan de har gjort. Derfor oplever rigtig mange børn, at matematik pludselig bliver svært i 4. klasse.

Herunder kan I se to eksempler på opgaver fra hhv. 3. og 4. klasse. 

En typisk matematikopgave til 3. klasse kunne se således ud:

En typisk tilsvarende matematikopgave til 4. klasse kunne se således ud:

Læg mærke til, at sætningerne i 4.-klassesopgaven er blevet længere, og at der ikke er direkte hjælp at hente i opgavens figur. Et andet eksempel kunne være nedenstående opgave, der er en typisk opgave til 3. klasse.

En tilsvarende opgave til 4. klasse kunne se således ud.

Læg mærke til, hvor meget mere tekst der er i opgaven til 4. klasse. Dit barn bliver altså meget afhængigt af at være god læser. At være god læser handler ikke kun om at kunne afkode hvert ord, men også om at kunne forstå sætninger og at vide meget om verden, som kan være med til at skabe mening i teksten. Dit barn skal fx kunne gennemskue, at ’til sammen’ handler om, at man skal lægge sammen, og at ’forskel’ betyder, at man skal trække nogle tal fra hinanden. Derudover kræver opgaven i eksemplet, at dit barn har en idé om, hvad kommune er og at Tårnby er et navn, fordi det begynder med stort bogstav.

Som forælder er det en god idé at du orienterer dig i dit barns nye matematikbog til 4. klasse for selv at se forandringen. Du kan være en stor hjælp når dit barn skal afkode, hvad der står i opgaverne. Sproget i matematik kan være helt særligt og det er vigtigt at overkomme udfordringen med sproget. Det kan du læse mere om her.

Mere præcise forklaringer

I takt med, at dit barn får et større ordforråd, forventes det også, at de er i stand til at give mere nøjagtige forklaringer. Det betyder, at dit barn kan fortælle, at en figur ikke bare er ’en firkant’, men måske en særlig type firkant som et trapez. Udover at kunne sige, at figuren er et trapez, skal dit barn også lære, hvorfor det er et trapez.

Du kan hjælpe dit barn ved at være nysgerrig og spørge, ”hvorfor?”, når de fortæller noget. På den måde bliver dit barns sprog gradvist mere nøjagtigt. Med tiden får du måske forklaringen, at ”et trapez er en firkant, hvor to modstående sider er parallelle”. Til den sætning kan du igen spørge, ”hvad er egentlig parallelle?”. Find en balance i antallet af spørgsmål, så dit barn ikke oplever det som om de bliver testet eller quizzet. Lad dit barn være den, der forklarer, i stedet for at du selv overtager. Dit barn lærer ofte mere af selv at forklare end at lytte til dig.