Matematik i hjemmet
Både i skolen og derhjemme skal dit barn opleve at lære nye ting. De ting, dit barn lærer i skolen, skal kunne bruges hjemme, og de ting, dit barn lærer hjemme, er vigtige i skolen.
At arbejde med matematik handler ikke kun om at lave lektier. Med helt almindelige aktiviteter i hverdagen, kan du som forælder understøtte dit barns læring i matematik. Dit barn kan lære matematik, når der skal laves mad, når I er på tur, spiller et spil eller ser en film sammen. I denne artikel kan du læse om, hvordan aktiviteter kan handle om matematik på en naturlig måde og samtidig spille godt sammen med skolen. Hvis du ikke allerede har læst vores artikel om sproget i matematik, er det også et godt sted at starte.
Naturlig brug af matematik
Dit barn kan få oplevelser med matematik på mange måder. Oplevelserne kan enten handle om konkrete genstande eller om at få en fornemmelse for matematik. Lad os kigge på et eksempel, der passer til et barn i indskolingen:
Måske har I overvejet at renovere derhjemme eller købe et nyt møbel. Derfor har I brug for at måle op. Du tager måske en tommestok eller et målebånd frem som dit barn er nysgerrig på.
Tommestokken og målebåndet er eksempler på konkrete genstande. Det kan være, at dit barn folder tommestokken i mønstre eller bruger den på andre måder end det, der er formålet, men dit barn har stadig erfaret, hvad en tommestok er. Hvis du involverer dit barn i, hvordan redskaberne bruges til at måle med, får dit barn samtidig en fornemmelse for forskellige længder. Måske spørger dit barn tilmed, hvorfor det hedder en tommestok. Det er ikke sikkert, at du altid kender svaret på den slags spørgsmål, men I kan undersøge det sammen. På denne måde opstår der situationer, hvor matematik indgår på en naturlig måde i jeres hverdag. Både den konkrete erfaring og fornemmelse er nyttigt at have i matematikundervisningen i skolen.
Du skal ikke selv “finde på opgaver” til dit barn - det er meget bedre at bede dit barn om at løse rigtige udfordringer, der allerede opstår i hverdagen. Hvis du prøver at presse matematik ind steder, hvor det ikke opstår af sig selv, kan det risikere at forstærke nogle negative følelser omkring faget, som dit barn kan have.
Godt hvis dit barn oplever meget
Undervisningen i skolen handler ofte om at beskrive den verden, der er omkring os med matematik. Jo mere dit barn ved om verden, jo lettere er det for dit barn at deltage i den daglige matematikundervisning.
Det er en fordel, hvis dit barn har en fornemmelse for, hvor meget 1 time, 1 meter eller 1 kg er. Det er vigtigt, at dit barn selv oplever og erfarer, for eksempel ved at bage eller planlægge en rejse med tog eller bus. Der er forskel på at få ting fortalt og opleve tingene selv. Faktuel viden om, at en time svarer til 60 minutter, ikke det samme som at kunne fornemme om en time er lang eller kort tid i forskellige situationer.
Sammen med dit barns fornemmelse for verden, er det også godt, hvis dit barn kender mange konkrete genstande, fx: ure, vægte, termometre, bøger, terninger, kortspil, togplaner eller ting i naturen. Fornemmelse og viden om konkrete genstande opnår dit barn gennem oplevelser i hverdagen - ikke kun i skolen.
Matematik for store børn
Efterhånden som dit barn bliver større, bliver matematikken mere kompleks, men jeres aktiviteter og samtaler udenfor skolen, er fortsat en stor hjælp for dit barn. For eksempel handlede afgangsprøven i matematik i 2020 om Anna, der havde et fritidsjob på et lager. Annas timeløn var 88,92 kr. og hun skulle betale arbejdsmarkedsbidrag. Viden om den slags ord er guld værd i matematikundervisningen og er derfor gode at involvere dit barn i. Hold dig ikke tilbage blot fordi matematikken er blevet kompleks. Hvis du synes det er svært at starte en samtale med dit store barn, kan du læse vores artikel om gode råd til netop dette.
Børn på alle skolens klassetrin bør både have en fornemmelse for og konkret viden om verden. Herunder finder du nogle aktiviteter, hvor matematik indgår naturligt i hverdagen.
Daglige gøremål
Der vil ofte opstå situationer i hverdagen, hvor der er mulighed for, at dit barn kan træne sin matematiske tankegang. Det handler ofte om, at du skal lade dit barn løse nogle af hjemmets gøremål uden at hjælpe dem for meget. Madlavning er en oplagt mulighed for læring gennem hele skoletiden, men her kommer nogle andre eksempler. Du kan folde ud og læse eksemplerne, der passer til dit barns alder:
Få dit barn til at dække bord og hjælpe med maden:
• I stedet for at lægge service frem til dit barn, så lad dem selv finde ud af, hvor mange tallerkener, knive og gafler, der skal bruges.
Du kan også træne dit barns forståelse for højre, venstre og forskellige forhold:
• Sig, at kniven skal ligge til højre og gaflen skal ligge til venstre
• Sig, at skeen skal ligge ved siden af gaflen og glasset skal stå bag ved tallerkenen
• Bed barnet om at tage tre tomater
• Bed barnet om at hente en tomat mere
• Bed barnet om at finde en større skål
• Bed barnet om at afveje 100 gram
• Bed barnet om at fordoble eller halvere opskriften
Få dit barn til at hjælpe med at rydde op:
• Kan madresterne være i den store eller lille beholder?
• Kan klodserne være i én kasse, eller skal vi bruge to?
• Hvor lang tid skal vi bruge på at rydde op?
• Hvor meget plastik smider vi ud i forhold til andet affald?
Alle ordene i ovenstående eksempler er vigtige for dit barns udvikling i matematik.
Dit barn begynder at forstå mere om verden når de kommer i 4. klasse, og det giver nogle flere muligheder for, hvad I kan lave sammen.
• Børnenyheder er oplagte at se sammen. DR laver Ultranyt som virkelig kan anbefales. Vær nysgerrig når der optræder udregninger eller diagrammer i nyhederne - kan du have en samtale med dit barn om det?
Dit barn kan også sagtens blive involveret i de daglige indkøb.
• Få dit barn til at vurdere, hvor meget mælk I skal købe til en hel uge.
• Få dit barn til at købe ind til aftensmad, hvor de skal bruge under 200 kr.
• Hvis dit barn får lommepenge, så tal med dit barn om opsparing (vil de gemme pengene eller bruge dem nu?)
Dit barn bliver mere selvstændigt i denne tid. En del af det, at blive selvstændig betyder også at man selv kan overkomme situationer, der indebærer matematik.
• Du kan opfordre dit barn til at finde sig et fritidsjob. Der er et enormt læringspotentiale i at møde arbejdsmarkedet - ikke kun for matematikfaget.
• Lad dit barn betale nogle af sine regninger selv - f.eks. for sin mobiltelefon.
Konfirmation eller andre traditioner, der involverer gaver, er også en oplagt mulighed for at træne fornemmelsen for matematik. Dit barn bør involveres i omkostningerne ved festen, og du kan også have samtaler med dit barn om, hvad eventuelle pengegaver skal bruges på.
Husk at aktiviteterne ikke skal blive til noget dit barn allerede gør i skolen.
Spil
Spil er en oplagt mulighed for at arbejde med matematik derhjemme. Når dit barn spiller et spil, sker der flere positive ting med dit barns læring. Udover at dit barn lærer at vente på sin egen tur og får oplevelser med det at vinde og tabe, så lærer dit barn også ting, som kan bruges i matematik.
Der er mange spil, der indeholder matematik helt naturligt. Det er ikke meningen, at du som forælder skal stræbe efter at få matematikken frem. Det er vigtigt, at det bliver hyggeligt at spille - og ikke kommer til at føles som en skoleopgave. Listen herunder indeholder nogle eksempler, men du eller dit barn kender sikkert nogle oplagte spil, vi ikke har fået med på listen.
I matematikundervisningen i skolen bruger man tit terninger, når der skal arbejdes med sandsynlighed og chance - derfor er det en stor fordel for dit barn, hvis de tidligere har brugt terninger. Når I spiller et spil med terninger, får dit barn en fornemmelse for ting, der indebærer tilfældighed. Dit barn opdager, at man ikke får en 6’er hver gang, man kaster en terning og at nogle kombinationer virker mere sjældne end andre.
Når I spiller terningespil derhjemme, så få dit barn til selv at udregne sine point. På den måde træner dit barn små regnestykker og at genkende øjentallet på terningerne.
For et barn i indskolingen er det en stor fordel, hvis de kan genkende en 5’er og ikke er nødt til at tælle prikkerne (øjnene). På mellemtrinnet og i udskolingen kan dit barn med fordel øve sig i at se smarte måder at lægge øjnene sammen på. Hvis du fx har slået 5, 6, 5, 4 og 3, så vil det for de fleste være nemmest at starte med 5+5=10 og derefter 6+4=10 og til sidst tilføje 3’eren. Det kræver masser af træning at se de ’smarte regnestykker’ først, så giv endelig dit barn god tid.
Eksempler på terningespil:
• 30 (Niveau: Fra omkring 1. klasse)
• Yatzy (Niveau: Alle klassetrin)
• Den endeløse landevej/Roskilde Landevej/Gl. Køge Landevej (Niveau: 0.-6. klasse)
• 10.000 (Niveau: Fra omkring 3.-9. klasse)
Ligesom med terninger, bruger mange matematiklærere kortspil i undervisningen, når der skal arbejdes med sandsynlighed og chance. Igen er det en fordel for dit barn, hvis de har stiftet bekendtskab med et kortspils opbygning inden. Fx skal de vide, hvad de 4 kulører hedder, hvor mange kort der er i hver kulør, hvor mange kort der er af hver slags og hvor mange kort der er i alt.
Hvis det er nyt for dit barn at spille kort, så start med at spille Krig og Fisk. Her får dit barn trænet at kigge på tallene på kortene - og får en fornemmelse af, at der er 4 af hver slags. Når I spiller Krig, så lad dit barn selv fortælle, hvilket kort der er højest. Brug fx spørgsmål som ’Hvilken har det største tal?’ og ’Hvilket tal er det højeste?’ - på den måde bliver dit barn også trænet i begreberne ’størst’ og ’højest’.
For de større børn skal man selv lade dem udregne deres point. På den måde får de trænet at løse små regnestykker og tælle point på en hensigtsmæssig måde.
Eksempler på kortspil:
• Krig (Niveau: 0.-4. klasse)
• Fisk (Niveau: 0.-4. klasse)
• 31 (Niveau: 1.-4. klasse)
• Casino (Niveau: 3.-9. klasse)
• 500 (Niveau: 3.-9. klasse)
Brætspil
Når man spiller brætspil, er der oftest et element af strategi - det er altid god træning for dit barn at skulle tænke over, hvad der er smart at gøre. Derudover er der mange brætspil, hvor man også skal bruge en terning (se ovenfor), hvilket er god træning for dit barn.
Alle brætspil, der indeholder tal og penge på den ene eller anden måde, er gode til at træne især regning. Som nævnt ovenfor så lad dit barn selv regne ud, hvor mange penge de har/skal give tilbage/betale osv. Det tager måske lidt længere tid, men det er til gengæld god træning - og du må selvfølgelig gerne hjælpe.
Der findes så mange forskellige brætspil, at det er nærmest umuligt at lave en liste, men vi vil dog alligevel nævne nogle af de klassiske herunder. Bare husk, at alle spil hvor der indgår tal er god træning for dit barn ift. at skulle sætte tal i rigtig rækkefølge, vurdere hvilke tal der er størst osv.
Eksempler på brætspil
Rummikub
Hvor er matematikken i spillet?
Man skal kunne lægge tallene sammen og sørge for, at de giver 30, når man starter sin tur. Man skal også lægge alle pointene sammen i slutningen af en runde. Derudover giver spillet mulighed for god træning i overblik ift. at flytte rundt på brikkerne på hensigtsmæssige måder. Man skal have det i hovedet, før man begynder at flytte rundt - og det er rigtig god træning for dit barn.
Niveau: 0.-9. klasse. På de yngste klassetrin kan man lade være at spille med point, men kun spille med, at pladen skal tømmes.
Triominos
Hvor er matematikken i spillet?
Brikkerne indeholder tal, så der er et naturligt element af matematik. Der er også en del regnearbejde ift. pointgivning. Derudover er det god træning for dit barn at skulle danne sig overblik over, om en given brik kan passe, hvis man drejer den rundt - eller om en brik til mange point overhovedet findes. Tallene sidder nemlig ikke i tilfældig rækkefølge på brikkerne, så det er ikke alle kombinationer, der findes. Det giver både træning i at se systematikken, men også rumlig forståelse, når man vender og drejer brikkerne.
Niveau: 0.-9. klasse. På de yngste klassetrin er det dog nok forældrene, der skal tælle point sammen, eller også skal I slet ikke spille med point, men kun spille med at komme først af med brikkerne.
Matador/Monopoly
Hvor er matematikken i spillet?
Pengedelen af Matador/Monopoly fylder rigtig meget. Der er masser af træning i at betale og give tilbage på andres betalinger.
Derudover er der noget sandsynlighed ift., hvad det er sandsynligt, man lander på. Man kan også spille med, at der er auktion om grundene, hvor man skal vurdere, hvor meget man vil byde/satse.
Niveau: 2.-9. klasse.
Sequence
Hvor er matematikken i spillet?
Spillet indeholder kort, der er nyttige for børn at stifte bekendtskab med (se længere oppe). Derudover er det god træning for dit barn er finde systemet på pladen ift. hvor de enkelte kort er placeret. Det giver også god rumlig træning, at dit barn skal vurdere, hvor de skal placere en brik, for at det kan danne 5 på linje.
Niveau: 1.-9. klasse.
Labyrint
Hvor er matematikken i spillet?
Dit barn skal forudse, hvad der sker, når de laver et skub med rykkebrikken. Det giver god rumlig træning, samtidig med at dit barn bliver trænet i at have flere ting i hovedet på en gang. Jo længere dit barn kan forudse et skubs konsekvenser, jo bedre klarer de sig i spillet.
Niveau: 0.-6. klasse.
Hvem er hvem?
Hvor er matematikken i spillet?
Det er god træning for dit barn at kunne vurdere, hvilke spørgsmål der er smart at stille hvornår - ligesom det er nyttigt at skulle vurdere, hvad der skal lægges ned, når modstanderen har svaret enten ’ja’ eller ’nej’. Dit barns logiske sans bliver i høj grad stimuleret, og denne logiske sans er altid en fordel i matematikundervisningen.
Niveau: 0.-9. klasse. I de ældre klasser, kan man spille med, at man skal gætte to personer på en gang. På den måde skal dit barn huske noget allerede given information i hovedet, da man ikke kan lægge brikker ned ved hvert spørgsmål.