På abonnement med afbetaling
Når du køber en mobil på afbetaling med abonnement, så er der typisk en bindingsperiode, hvor du er tvunget til at blive på det pågældende abonnement. Deruodver er der et månedligt beløb, som du skal tilbagebetale som afdrag på mobilen. Dette kan fortsætte i langt mere end 6 måneder.
Et eksempel på en iPhone købt med abonnement på afbetaling er:
Betalingen i dag: 1 kr.
Afbetaling af mobil: 220 kr. per måned i 24 måneder.
Abonnement: 199 kr. i de første 6 måneder. Herefter skifter du aktivt til et abonnement på 109 kr.
Oprettelse: 99 kr.
HUSK |
Der kan være andre udgifter i forbindelse med oprettelsen af et abonnement. For eksempel et oprettelsesgebyr eller en bindingsperiode, der gør, at du er bundet til et dyrere abonnement i en periode. |
Prisen i alt for denne periode er altså:
\(1 + 220\cdot 24 + 199 \cdot 6 + 109 \cdot 18 + 99 = 8.535 \) kr.
Men for at det bliver så billigt, så kræver det, at du skifter til et billigere abonnement lige så snart du får muligheden efter bindingsperioden er overstået. Glemmer du at skifte, så bliver prisen højere:
\(1 + 220\cdot 24 + 199 \cdot 24 + 99 = 10.155 \) kr.
Altså markant dyrere. Så husk at skifte!
HUSK |
Hvis du ikke husker at skifte abonnement efter bindingsperioden er slut kan din mobiltelefon blive markant dyrere. I vores udregnede tilfælde er der en prisforskel på mere end 1.500 kr. |