Blandingsforhold
Når en murer konstruerer et murværk ud af sten, anvender hun et materiale, der hedder mørtel. Mørtel udfylder mellemrummene mellem stenene. Mørtlen skal sikre, at murværket holdes sammen i en fast konstruktion, og at det ikke falder sammen. Til opmuring bruger en murer typisk mørtel af den slags, der kaldes kalkcementmørtel. Denne type mørtel fremstilles ved at lave en blanding af kalktilpasset vådmørtel og cement. For at kunne fremstille mørtlen rigtigt, skal en murer ud fra nogle givne blandingsforhold være i stand til at blande mørtlen, så den har den helt rigtige sammensætning. Derfor skal man kunne regne på blandingsforhold.
Når man læser, hvordan blandingsforholdet i et produkt bestående af to materialer skal være, vil der typisk stå et forhold mellem to tal. De to tal angiver hvor meget af hvert materiale, der skal i blandingen. Hvis der fx står at blandingsforholdet mellem \(materiale\) \(1\) og \(materiale\) \(2\) skal være
$$1:6,$$
betyder det, at hver gang der tilsættes 1 del af \(materiale\) \(1\) i blandingen, skal der også tilsættes 6 dele af \(materiale\) \(2\). Hvor meget 1 del af hvert materiale egentlig er, kommer an på, hvilken enhedsbetegnelse blandingsforholdet er opgivet efter. Blandingsforholdet kan bl.a. være opgivet efter vægt eller rumfang. Hvis der fx står, at blandingsforholdet, opgivet efter vægt, mellem \(materiale\) \(1\) og \(materiale\) \(2\) skal være
$$1:8,$$
betyder det, at hver gang der tilsættes \(1\) \(kg\) af \(materiale\) \(1\), skal der tilsættes \(8\) \(kg\) af \(materiale\) \(2\). Blandingsforholdet gælder ikke kun for enheden \(kg\), men for alle vægtenheder. Derfor betyder blandingsforholdet fx også, at hver gang der tilsættes \(1\) \(gram\) af \(materiale\) \(1\), skal der også tilsættes \(8\) \(gram\) af \(materiale\) \(2\).
Nedenfor gennemgår vi et eksempel på, hvordan en murer kan støde på et problem i sit arbejde, der handler om blandingsforhold.
Eksempel
En murer har fået til opgave at bygge en bærende mur ud af mursten. Dertil skal hun bruge en kalkcementmørtel, men hun skal selv fremstille mørtlen ved at blande kalktilpasset vådmørtel sammen med cement.
Mureren har fået at vide af sin murermester, at blandingsforholdet, opgivet efter rumfang, mellem cement og kalktilpasset vådmørtel, skal være
$$1:13.$$
Mureren ved, at hun i alt skal bruge \(3,2\) \(m^3\) mørtel. Men hvor meget kalktilpasset vådmørtel og hvor meget cement skal hun blande sammen?
Fremgangsmåde:
Det første, som vi skal være opmærksomme på her, er, at blandingsforholdet mellem kalktilpasset vådmørtel og cement er opgivet i rumfang. Det vil sige, at blandingsforholdet gælder for alle rumfangsenheder, dvs. \(cm^3\), \(m^3\), \(L\), \(dL\), osv. Da den mængde mørtel, hun skal bruge i alt, er angivet i \(m^3\), er det nemmest at regne videre ved at bruge enheden \(m^3\). De \(3,2\) \(m^3\) mørtel som mureren skal bruge i alt, skal ifølge blandingsforholdet indeholde 1 del cement samt 13 dele kalktilpasset vådmørtel. Tilsammen skal den samlede mængde mørtel altså indeholde 14 lige store dele. For at finde ud af hvor meget hver enkelt del svarer til, skal vi dividere den mængde mørtel, der skal bruges i alt, med 14.
$$\frac{3,2m^3}{14}=0,229m^3.$$
Hver af de 14 dele udgør derfor \(0,229\) \(m^3\). Da der kun skal \(1\) del cement i blaningen, skal mureren tilsætte
$$1 \cdot 0,229 m^3 = 0,229 m^3$$
cement. På samme vis kan vi beregne, hvor meget kalktilpasset vådmørtel mureren skal tilsætte. Da der skal 13 dele kalktilpasset vådmørtel i blandingen, skal hun derfor tilsætte
$$13 \cdot 0,229 m^3 = 2,977 m^3$$
kalktilpasset vådmørtel.
For at blande kalkcementmørtlen korrekt efter det anviste blandingsforhold, skal mureren altså tilsætte \(0,229\) \(m^3\) cement samt \(2,977\) \(m^3\) kalktilpasset vådmørtel.